Skip to main content

Flamingois.dk

Vilkår

Handelsbetingelser

Her finder du handelsbetingelserne for køb af isterninger, knust is og udstyr hos Flamingois.dk. Vi har skrevet dem, så de er til at forstå – og du er altid velkommen til at ringe, hvis noget er uklart.

Handelsbetingelser i korte træk

Handelsbetingelserne gælder for alle køb hos Flamingois.dk, uanset om du bestiller i butikken eller på telefon. Når du gennemfører et køb, accepterer du samtidig handelsbetingelserne. De vigtigste punkter i vores handelsbetingelser er:

  • Du kan afbestille gratis indtil 48 timer før levering eller afhentning.
  • Du betaler ved bestillingen. Virksomheder kan efter aftale betale på faktura.
  • Vi leverer alle ugens dage, normalt mellem kl. 10 og 18.
  • Afhentning på Amager er gratis.
  • Is er en frisk vare, så der er ikke fortrydelsesret, når isen er leveret.

Den fulde ordlyd af handelsbetingelserne står herunder. Vi opdaterer handelsbetingelserne, når priser eller vilkår ændrer sig. Det er altid de handelsbetingelser, der gjaldt, da du bestilte, som gælder for din ordre.

1. Bestilling

Hvordan bestiller jeg?

Du bestiller i butikken på Flamingois.dk. Du kan også ringe på 42 95 95 95. Telefonen er åben alle ugens dage mellem kl. 10 og 22.

Hvor sent kan jeg bestille?

Du kan bestille helt frem til den dag, du skal bruge isen. Vi kan ikke garantere, at vi kan nå en ordre med meget kort varsel, men vi forsøger altid. Bestillinger, der er lagt mindst 24 timer før afhentning eller levering, sker til de priser, der står i butikken.

Hvornår er aftalen bindende?

Aftalen er indgået, når du har modtaget en ordrebekræftelse på mail. Tjek, at dato, tidspunkt, adresse og antal tønder er rigtige, og giv os besked med det samme, hvis noget skal rettes.

2. Ændring og afbestilling

Hvor sent kan jeg afbestille?

  • Mere end 48 timer før levering eller afhentning: Det er gratis at afbestille.
  • Mellem 48 og 24 timer før: Du betaler 50 % af isens pris.
  • Mindre end 24 timer før: Du betaler 100 % af isens pris.

Du betaler ikke for levering, når du afbestiller.

Hvordan afbestiller jeg?

Afbestilling skal ske på mail til kontakt@flamingois.dk. Tidspunktet, hvor vi modtager din mail, afgør, hvilken frist der gælder.

Kan Flamingois.dk aflyse en ordre?

Ved uforudsete problemer, force majeure eller tekniske fejl på vores ismaskiner kan vi være nødt til at aflyse en ordre. I så fald får du besked hurtigst muligt, og vi betaler hele beløbet tilbage.

3. Betaling

Hvordan betaler jeg?

Bestiller du i butikken, betaler du ved bestillingen med betalingskort eller Klarna. Betalingen håndteres af Stripe, og vi opbevarer ikke dine kortoplysninger. Alle priser er i danske kroner og inklusive moms.

Hvordan betaler virksomheder?

Virksomheder kan efter aftale betale på faktura. Betalingsfristen er otte dage fra modtagelse af fakturaen. Det kræver, at virksomheden er oprettet som kunde hos os, før ordren leveres.

Kan jeg få en firmaaftale?

Ja. Vi giver rabat til kunder, der bestiller mere end ti tønder ad gangen eller får is leveret ofte. Læs mere under is til erhverv, eller ring på 42 95 95 95.

4. Levering

Hvornår leverer I?

Vi leverer som udgangspunkt mellem kl. 10 og 18 alle ugens dage. Prisen for levering afhænger af postnummeret og vises ved kassen, før du betaler.

Kan jeg få leveret på et bestemt tidspunkt?

Ja. Vi planlægger ruterne efter geografi, og derfor kan et bestemt tidspunkt udløse et tillæg. Vil du undgå tillægget, kan du få isen leveret dagen før. Termotønden isolerer godt og mister typisk kun 5–15 % af isen på et døgn.

Hvad hvis jeg ikke er hjemme?

Vi kan aftale et sted, hvor isen må stilles. Husk at oplyse dit telefonnummer ved bestillingen, så chaufføren kan få fat i dig. Når isen er stillet på det aftalte sted, er den leveret.

Hvornår er der eksprestillæg?

Skal du bruge isen mindre end seks timer efter bestillingen, kan vi lægge et eksprestillæg på ordren. Vi kan ikke altid efterkomme en ekspresbestilling og siger til med det samme, hvis vi ikke kan nå den.

5. Aflæsning af is

Chaufføren har sækkevogn med og kører gerne isen ind via vareelevator eller adgang i niveau, så tønderne kommer tæt på baren.

Er der trapper, må vores medarbejdere ikke bære tønderne op, medmindre det er aftalt på forhånd. Mange løft af tunge tønder giver alvorlige og langvarige arbejdsskader, og det vil vi gerne undgå. Hav derfor gerne en ekstra person klar, så I kan bære isen sammen.

6. Afhentning

Afhentning er gratis og foregår på Amager Landevej 233, 2770 Kastrup. Isen stilles frem med dit navn på tønden. Se, hvordan du finder isen. Fra isen er afhentet, har du selv ansvaret for transport og opbevaring.

7. Oversigt over gebyrer og tillæg

  • Afbestilling mere end 48 timer før: 0 %.
  • Afbestilling mellem 48 og 24 timer før: 50 % af isens pris.
  • Afbestilling mindre end 24 timer før: 100 % af isens pris.
  • Levering uden for normal leveringstid (kl. 10–18): 500 kr. pr. levering.
  • Eksprestillæg: 500 kr. pr. levering.

8. Fortrydelsesret og reklamation

Is er en vare, der hurtigt forringes. Derfor er der ikke 14 dages fortrydelsesret på is, når den er leveret eller afhentet. Fristerne for afbestilling står i afsnit 2.

Er du utilfreds med din levering, eller mangler der noget, så ring til os med det samme på 42 95 95 95. Vi gør, hvad vi kan for at løse det, mens det stadig kan nå at gøre en forskel for din fest. På udstyr som champagnekøler og isske gælder købelovens almindelige regler om reklamation.

9. Firmaoplysninger

Flamingois.dk drives af Vida Loca, CVR 35134085, Amager Landevej 233, 2770 Kastrup. Telefon 42 95 95 95, mail kontakt@flamingois.dk.

Vi behandler dine personoplysninger, som det er beskrevet i vores cookie- og privatlivspolitik. Disse handelsbetingelser gælder for alle køb på Flamingois.dk.

Spørgsmål til vores handelsbetingelser?

Ring eller skriv, hvis du er i tvivl om noget i handelsbetingelserne, før du bestiller.

Isterninger 25 kg i termotønde fra Flamingois
Knust is 25 kg i termotønde fra Flamingois
Nærbillede af klare isterninger fra Flamingois
Afhentning trin 4: her står din termotønde med is klar
Ring nu - vi er klar